Lullabot
Lullabot bruger Dropbox Paper som et virtuelt kontormiljø til drift af deres webdesign og udvikling af deres virksomhed.
Du har muligvis ikke hørt om Lullabot, men du kender sikkert navnene på deres berømte kunder.
General Electric, NBC, Harvard University og Grammy Awards har alle henvendt sig til Lullabot på grund af deres ekspertise inden for webdesign og -udvikling.
Lullabot flyver under radaren sammenlignet med deres kundeliste. De har intet kontor. Virksomheden består af 55 personer, der udelukkende arbejder eksternt og har repræsentanter fra alle hjørner af USA. Men de får alligevel arbejdet gjort – og mere til. Da Lullabot havde genopbygget MSNBC’s website fra bunden, sagde en ledende redaktør i medievirksomheden “Mit ledende team har fortalt mig, at det har været den mest tilfredsstillende oplevelse i hele deres karriere, og det er ikke ofte, man kan sige det.”
Hvordan bygger dette lille, eksterne team multimedietunge websites som Syfy.com, der passer til alle platforme og enheder?
“Det starter selvfølgelig med vores medarbejdere,” siger CEO og medstifter Matt Westgate. “Vi er anderledes. Fordi vi ikke har et hovedkvarter, kan vi samle det mest passionerede, talentfulde og ydmyge team, uanset hvor de bor. Vi forsøger at være et forbillede på en distribueret arbejdsstyrke, fordi vi mener, det skaber bedre arbejde.”
Deres virtuelle kontorer
Men denne arbejdsform er ikke uden udfordringer. Westgate siger, at fordi de ikke lige kan gå ned ad gangen og snakke med nogen, er de nødt til at være endnu bedre til at kommunikere. Det er derfor, Lullabot bruger Dropbox Paper.
“Lullabot kører bogstavelig talt på Paper. Det er mere end blot et værktøj for os – det er indbegrebet af vores virksomhedskultur og fjerner barrierer for samarbejde.”
– Matt Westgate, CEO og medstifter hos Lullabot
Paper fungerer som Lullabots virtuelle kontor. “Intet indholdsstyringssystem kan måle sig med det, Paper giver os, mht. til at se, hvem der ellers arbejder på et dokument, og sende vigtige meddelelser,” siger Seth Brown, COO.
Det giver også glæde ved arbejdet. “Vi kan være virkelig iterative – formatere noget med fed, fremhæve noget andet, indsætte nyttige kommentarer,” siger Marissa Epstein, Sr. UX Designer. “Vi indsætter også sjove kommentarer, får et godt grin og går videre med arbejdet. Det er ret sjovt.”
Den kreative proces på tværs af funktioner
Arbejdet handler selvfølgelig ikke kun om sjove emojis. Ofte starter Lullabot-projekter med en tilbudsanmodning fra en kunde. Da opgaverne er så specielle og komplekse, er dokumenterne omfattende og kræver input fra mange interessenter. Det er blevet standard hos Lullabot at starte projekter i Paper. “Det faktum at Paper automatisk opretter en wiki, og vi kan tildele opgaver, gør processen meget nemmere,” siger Brown.
Når de ting er på plads, går brugerresearchteamet i gang med arbejdet for at sikre, at Lullabot opfylder kundens mål. Researchere, designere og udviklere samarbejder alle i Paper om transskription af brugerinterviews, InVision-filer, webarkitekturdiagrammer og kode for at fastlægge retningen og gennemføre nye design.
“Papers grænseflade er en metafor for vores måde at arbejde på – den er flad og minimal og giver os mulighed for at fokusere på det, der virkelig er vigtigt. Jeg er ret besat af det.”
– Maggie Griner, Sr., UX Designer hos Lullabot
Lullabots, som medarbejderne kærligt kaldes, er ikke de eneste, der bruger Paper. “En af de ting, jeg godt kan lide ved Paper, er, at det ikke kræver uddannelse af vores kunder,” siger Creative Director Jared Ponchot. “Man sender invitationslinket, og man opdager selvfølgelig nye ting, jo mere man bruger det, men kundernes umiddelbare reaktion er “Wow! Det er super enkelt.” Det er blevet modtaget langt bedre end andre værktøjer, vi har prøvet.”
Fokus på det vigtige
Med alle Lullabots talenter og ekspertise er formålet med Paper at give dem mulighed for at gøre det, de er bedst til. Da Paper er det centrale arbejdsområde for alt fra InVision-filer til GitHubproblemer – og det kan integreres med Slack – har designere og udviklere nemmere ved at udføre deres arbejde.
“Uanset hvad jeg arbejder på, gør Paper det muligt for mig at fokusere på samtalen og holde fingrene på tastaturet i stedet for at skifte frem og tilbage,” siger Sr. Developer Chris Albrecht. “Det er uvurderligt, at man ikke hele tiden skal skifte kontekst.”
Griner vurderer, at de havde omkring 25 % ekstra arbejde i forbindelse med store projekter, inden de begyndte at bruge Paper og kun kunne anvende PDF-filer. Andre teammedlemmer siger, at Paper sparer dem for mange timers arbejde hver uge.
“Vi sparer tid, det er der ingen tvivl om,” siger Ponchot. “Men det er bare en del af indvirkningen – det ændrer også den måde, vi tænker samarbejde på. Paper fungerer helt perfekt som en slags huskeseddel i første omgang – så de vigtigste ting bliver noteret – og derefter som et formelt dokument. Det er det foretrukne sted, som alle går til.”