Hold dine data private
Dropbox Business indeholder værktøjer til administratorer og slutbrugere, der giver dem mulighed for at beskytte deres konti og data yderligere.
Her er blot et par af de funktioner, som giver dig den kontrol, du har brug for til at sørge for, at vigtige data bliver der, hvor de hører til:
- Indstillinger for medlemskab og synlighed, inklusive visningstilladelser for delte mapper og adgangskoder og udløbsdatoer til delte links.
- Integration af metoder til brugerklargøring som f.eks. Active Directory og enkeltlogon.
- Sporing og afslutning af webbrowsersessioner, afbrydelse af forbindelsen til enheder, samt visning og tilbagekaldelse af eksterne apps' adgang til brugerkonti.
- En personlig og en arbejdsrelateret Dropbox kan forbindes for at skabe en tydelig adskillelse af arbejdsmæssige og personlige data.
- Nulstilling af adgangskoder for teamet eller på brugerbasis, sporing af hvilke teammedlemmer, som har totrinsbekræftelse aktiveret, og sikring af, at det forbliver aktiveret.
- Fjernsletning af Dropbox-data og lokale kopier af filer fra både computere og mobilenheder samt fjernelse af en bruger og overførsel af den pågældende brugers konto til en anden bruger på teamet.
Få mere at vide om de værktøjer og funktioner i Dropbox Business, der giver administratorer kontrol og synlighed.
Vi giver også brugerne værktøjer, som sammen med deres virksomheds egne sikkerhedspolitikker er med til at beskytte deres konti og holde vigtige arbejdsdata private:
Vælg stærke, unikke adgangskoder
Ved at oprette stærke og unikke adgangskoder til hvert enkelt website, hver enkelt app og andre onlinekonti – og passe godt på dem – er du med til at sikre, at Dropbox og andre konti er sikre.
Aktivér totrinsbekræftelse
Denne valgfri – men stærkt anbefalede – sikkerhedsfunktion giver din konto et ekstra lag af beskyttelse. Så snart totrinsbekræftelse er aktiveret, kræver Dropbox din adgangskode og en sekscifret sikkerhedskode, der sendes som sms, eller en særskilt godkender-app, når du logger på eller forbinder en ny enhed.
Tilpas sikkerhedsindstillinger
Fra siden Sikkerhed kan du nemt overvåge forbundne enheder, aktive websessioner og apps fra tredjeparter, der har adgang til din konto. Er der noget, der ikke ser helt rigtigt ud? Du kan afbryde enhver adgang med ét klik.
Overvåg kontoaktivitet
Fra siden Begivenheder har du adgang til opdaterede kontoaktivitetsoplysninger for delte mapper og aktive delingslinks. Herudover kan du se en løbende log over redigering, tilføjelse og sletning af individuelle filer og mapper. Fra siden Profil kan du også vælge at modtage meddelelser, når en ny enhed eller app forbindes til din konto.